Aalborg

Troværdighed?

Reklamer er løgn. Branding er reality kommunikation. Alle står i kø for at tiltrække gæster i håbet om at skabe større omsætning.

For vækst skal der til, hvis vi skal leve som vi allerhelst vil. I dette spil har jeg svært ved at se, hvilken forskel VisitDenmarks virale markedsføringstiltag "Danish mother seeking" håber at kunne gøre. Ikke mindst når der er krig om sandheden og ytringsfriheden på så mange andre arenaer. Ikke et ord om Politiken og Rathsack. Den klassiske lære om overtalelse - retorikken - fortæller os, at sandhed og retorik ikke er hinandens modsætninger. Den fortæller os, at hvis der kun er én sandhed, så ville der ikke være grund til at kommunikere. Hverken juridisk, politisk eller æstetisk. Jeg har næsten ikke fantasi til at forestille mig, hvordan et sådan kommunikationsløst samfund ville se ud. Det er for så vidt også lige meget, om jeg kan forestille mig et sådan samfund, for vi lever i et levende, retorisk samfund. Fuld af spindoktorer, kommunikationsrådgivere, pædagoger, eksperter og andet godtfolk. Men lad os holde fokus. Bør der fyres ansvarlige for at have sagt ok til at køre en markedsføringskampagne for danmark. dk? Bør der være grænser for, hvordan Visitdenmark vælger at visualisere og retorisk at få de nære og fjerne turistmarkeder til at vende blikket og deres rejselyst mod Danmark? Bør der være mere etik i reklamer, især i reklamer, hvor nationalstoltheden og offentlige støttekroner er med i beregningen? Lad mig starte helt fra bunden. Jeg har set "Danish Mother Seeking", fordi der har været så mange, der har brokket sig over den. Det er enhver sandruelig borgers pligt, når vi falder over retorik. At søge kilden. Min tanke var: Og...? Det eneste, der gør de 2 minutter og 28 sekunder interessante, er alt det, der ikke er der, og som virkelig kræver en reklamedetektiv af format at opsnuse. Konklusionen må være: Nogen har sladret. Og det giver mening. Hvis kommunikation skal virke sådan rigtigt, så skal der være eller kunne aktiveres en mer-information. Om det er kvinden i Mor Karen selv, eller om det er Visitdenmark, der har afsløret dette reality stunt, er mindre vigtigt. Det vigtige er, at effekten af "Danish Mother Seeking" ville ikke have været der, hvis ikke vi fik at vide, at der var tale om skjult markedsføring. Nu er der ikke blevet foretaget nogen systematisk undersøgelse af, hvordan markedsføringstiltaget er blevet modtaget. Derfor er der heller ikke nogen mulighed for at efterprøve, om den danske mor med baby trækker i unge mandlige sexturister, der så blandt alle verdens lande skulle drage til sexmarkedet Danmark for at få lysten styret. Men jeg har meget svært ved at se, hvordan Mor Karen skulle appellere til sexturister. Den type af markedsføring som både kommercielle og ikke-helt-så kommercielle som VisitDenmark bruger, taler så at sige til en generation af mediebrugere, der er noget kun mere sofistikeret end tidligere generationer. Og det handler ikke om, at unge er bedre og mere velbevandrede medietydere end deres forældre. Det handler blot om, at vores tilgang til kommunikation i medierne og på nettet er retorisk. Vi ved, at der altid er nogen, der forsøger at overtale os om noget. Og kvaliteten af retorikken måles ved at se, hvor udspekuleret retorik jeg som seer eller bruger kan gennemskue. Og den højeste score får den retorik, hvor jeg må sige: Hold kæft, der blev jeg godt nok snydt! Kan man opnå en sådan effekt, er der på ingen måder tale om nogen overraskende plat markedsføring. Jo, måske overraskende, men bestemt ikke plat. Er det plat at indikere, at vi bor i et samfund, hvor det er muligt at leve som familie, alenemor og baby sammen? Er det plat - eller blot en overgeneralisering - at mænd kun er ude på én ting og derefter skrider fra ansvaret? Er det plat at kommunikere, at en mor er villig til at forpligtige sig (i hvert fald overfor barnet), og kan tage de goder og sorger som det følger med sig? Så lad os tale om troværdighed. I strømmen af de glansbilleder, halve sandheder og fremhævelse af påståede fortrinligheder som flyder fra den danske turistkilde, er "Danish Mother Seeking" måske ikke det største retoriske problem danmark.dk har. Det er sket mere end én gang, at jeg i udlandet har mødt dette udsagn: Oh, you are from Denmark. The land with the highest suicide rate. And your Hans Christian Andersen. He killed himself, didn't he?" Tem Frank Andersen er studieadjunkt, ph.d., medie- og kommunikationsforsker, tilknyttet Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.