Socialforsorg

Troværdighedstab hos Pia K.

Vælgerbedrageren Pia Kjærsgaard - et tilbageblik i anledning af hendes 25-års jubilæum som medlem af Folketinget:

I anledning af, at Pia Kjærsgaard i disse dage har været medlem af Folketinget i 25 år kunne det måske være på sin plads at minde om, at hun - som den reelle leder af Fremskridtspartiet - videreførte Glistrups tanke om at fjerne indkomstskatten. Men i sine poppede "Midtvejserindringer" røber hun, at hun kun ”officielt” gik ind for indkomstskattens afvikling – altså ikke reelt! I adskillige år har hun således løjet groft overfor, når hun bildte vælgerne ind, at hun af al magt ville arbejde på at fjerne indkomstskatten. Op til valget i 2001 erstattede hun løftet om en total fjernelse af indkomstskatten med en max.-grænse svarende til 30 pct. Ved valget i 2007 hånede hun Naser Khader for at love et max. på 40 pct. Da han henviste til hendes 30 pct. i 2001, lød hendes kommentar: ”Lad os nu ikke fortabe os i det historiske”. En realisering af DFs skatteforslag i 2001 ville i øvrigt have medført, at den, som tjente 800.000 kr. om året, ville have fået en lettelse sv.t. 190.000 kr., mens den der tjente 250.000 kr. måtte nøjes med en lettelse sv.t. 25.000 kr. iflg. Skatteministeriets beregninger. Joe, DF har altid været "den lille mands" parti. Udgifterne ved opfyldelse af DFs skatteløfter i 2001 beløb sig iflg. David Trads - jvf. hans bog om DF "Danskerne først!" - til ca. 150 milliarder sv.t. halvdelen af, hvad amterne og kommunerne brugte på at drive daginstitutioner, folkeskoler, sygehuse, hjemmehjælp og plejehjem. Trads konkluderer, at DFs skattepolitik ville have ”smadret økonomien, begravet velfærdssamfundet og uundgåeligt ført til en statsbankerot”. - Det hørte man ikke meget til under valgkampen i 2001. Hvad har Pia K. nu gjort for at realisere den skattesænkningspolitik, som sikrede hende en så stor bevågenhed, i de syv år, hvor hun har dannet det parlamentariske grundlag for skiftende Fogh-regeringer? Hun har uden indvendinger accepteret, at skattetrykket har holdt sig omkring de 50 pct. og senest, at Danmark nu atter har verdens højeste skattetryk. Sidste gang, vi havde dette mesterskab, var i midten af 1980’erne. Dengang hed skatteministeren - Anders Fogh Rasmussen. I sin tid var Pia K. i øvrigt ligeså kritisk overfor velfærdssamfundet som Fogh. Hun foreslog bl.a. en fjernelse børnetilskuddene og støtten til daginstitutionerne. Dem måtte forældrene selv oprette. Boligsikringen og statsstøtten til det almennyttige byggeri skulle fjernes. Pårørende til ældre familiemedlemmer måtte selv oprette plejehjem. En lang række invaliderede skulle fratages deres pension, og førtidspensionen skulle afvikles. Landet skulle inddeles i 600 "socialdistrikter" med "sociale sikringsvagter", som skulle bestemme, hvem der kunne få hjælp og hvor meget - uden ankemulighed. I de særlig fattigkvarterer skulle der dog opsættes havregryns-automater. I en FRP-pjece - udsendt i begyndelsen af 1990’erne - kan man bl.a. læse, at ”socialpolitikken skal have et yderst begrænset sigte.” Men i den hensigt at gafle S-vælgere ændrede både Fogh og Pia K. som bekendt holdning til det velfærdssamfund, som S har opbygget. Der har dog været måde med velfærdsudviklingen i Fogh-perioden. Der er således sparet mere end et par milliarder i kraft af nedskæringen af kontanthjælpen, og boligsikringen og gennemførelsen af starthjælpen mv. Antallet af fattige er steget med 24 pct. Antallet af lejere, der er blevet sat ud af økonomiske grunde, er blevet fordoblet. Patienterne ligger i stigende tal på gangene, og det minuttyranni for hjemmehjælperne, som Fogh lovede at afskaffe under valgkampen i 2001, er blevet øget - alt med DFs støtte. For nogle år siden skrev Pia K. i et af sine elektroniske ugebreve, at Koranen lærer muslimerne, ”at de gerne må lyve og bedrage, snyde og svindle alt det, de vil”. Det er der tydeligvis også andre der må. Hendes tilstedeværelse i dansk politik er et yderst deprimerende udtryk for, hvor langt man i vore dage kan nå vha. populistisk overbudspolitik og massive vælgerbedrag.