Trubadurens aften i Kulturhuset

Høje forventninger forud for Sebastian-koncert i Arden.

Sebastian - giver koncert i Kulturhuset i Arden lørdag aften - og arrangørerne har allerede på forhånd udnævnt koncerten til "sæsonens musikalske højdepunkt". Arkivfoto

Sebastian - giver koncert i Kulturhuset i Arden lørdag aften - og arrangørerne har allerede på forhånd udnævnt koncerten til "sæsonens musikalske højdepunkt". Arkivfoto

Sæsonens højdepunkt. Intet mindre. Forventningens glæde er stor i Kulturhuset i Arden forud for lørdagens koncert med Sebastian, som vel i øvrigt ikke behøver nogen nærmere præsentation. Ovenpå den succesfulde "Dream Team Tour", der markerede Sebastians 60 års fødselsdag, er sangskriveren nu igen på landevejen med solo-projektet: "Trubadurens aften 2010". Under koncerten i Arden på lørdag løftes låget til den skattekiste af sange og lyriske tekster, som Sebastian har nedfældet i vores fælles musikalske hukommelse. Og unge såvel som gamle får således en mulighed for at rejse med på en nostalgisk og eventyrlig musikalsk rejse gennem fire årtier. Siden Sebastian, eller Knud Grabow Christensen som han faktisk hedder, fik sit store folkelige gennembrud med albummet "Den Store Flugt" i 1972, har han solgt mere end to millioner plader, givet over 1000 koncerter, og ca. 2 millioner publikummer har løst billet til hans musicals.