Truede 12-årig pige over webkamera

17-årig dreng fra Nibe-området tilstod i retten.

Martin Frandsen,
En 17-årig dreng fra Nibe-området tilstod i byretten i Aalborg tirsdag at have truet en den gang 12-årig pige over webkamera og have fået hende til at løfte op i blusen. Foto: sxc.hu
Vold 25. oktober 2011 22:23

En 17-årig dreng fra Nibe-området tilstod i byretten i Aalborg tirsdag at have truet en den gang 12-årig pige over webkamera og have fået hende til at løfte op i blusen. Den 17-årige modtog dommen på 40 dages betinget fængsel og skal følge kommunens anvisninger, oplyser anklager Karina Skou. Drengen og pigen havde mødt hinanden på internettet på en hjemmeside tirsdag 6. april og begyndte at skrive til hinanden mellem klokken 16.30 og 20.30. Trusler på livet Den dømte skrev blandt andet til den 12-årige pige, at "jeg slår dig ihjel på stedet" og "jeg gør dit liv rigtig surt, jeg kender en, der er helt skudt i låget, han har skudt syv personer i hovedet, de er døde alle sammen". Med truslerne formåede den 17-årige dreng at få pigen til at løfte op i sin bluse, og han forsøgte at få hende til at tage sin BH af, hvilket ikke lykkedes. Da pigens forældre fik kendskab til truslerne og blufærdighedskrænkelsen, fik de fat i politiet, som via drengens brugernavn på hjemmesiden fandt frem til den 17-årige.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...