Truede bartender på livet

En 46-årig mand er blevet varetægtsfængslet for at have truet en bartender i Frederikshavn gentagne gange

Arkivfoto

Arkivfoto

FREDERIKSHAVN:En 46-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for trusler og gentagne vidnetrusler mod en kvindelig bartender i Frederikshavn.

Den 46-årige blev først sigtet for trusler efter en episode 7. december på et værtshus i Frederikshavn. Her havde manden siddet og drukket hele dagen, og til sidst gik bølgerne så højt, at han blev smidt ud fra værtshuset af bartenderen.

Det var den 46-årige alt andet end tilfreds med, og han tog en skruetrækker frem, som han holdt foran maven på bartenderen og truede hende på livet, fortæller anklager Thomas Klingenberg.

Opsøgte bartender

Truslerne blev anmeldt til politiet, og den 46-årige blev sigtet. Men det fik ikke manden til at glemme bartenderen, som han - ifølge sigtelsen - efterfølgende opsøgte fire gange for at påvirke hendes forklaring over for politiet.

Alle fire gange skulle han have sagt: "Husk at sige sandheden", mens han dels havde taget fat i hende, spyttet efter hende eller peget på hende.

Sidste episode fandt sted 28. januar, og det fik politiet til at skridt ind og begære manden varetægtsfængslet, forklarer Thomas Klingenberg.

Nægter sig skyldig

I Retten i Hjørring nægtede den 46-årige ethvert kendskab til trusler og vidnetrusler mod bartenderen.

Retten valgte dog at varetægtsfængslet ham på gentagelsesrisikoen, oplyser anklageren.

Den 46-årige kærede varetægtsfængslingen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.