Truede børn i fokus

Hirtshals 12. september 2002 08:00

HIRTSHALS: Indsatsen og politikken i forbindelse med truede børn er blevet gennemdiskuteret på børne- og kulturudvalgets seneste møder. - Vi regner med, at byrådet i december skal tage stilling til det oplæg til politik, vi drøftede på vort seneste møde i udvalget, siger Ole Albæk, formand for børne og kulturudvalget. Udvalget er enigt om, at det er barnets tarv, der er i fokus. Den tidlige indsats skal prioriteres, og i de tilfælde, hvor tvangsfjernelser er nødvendige, skal handlingsplanerne følges op. Udvalget har desuden fået en grundig redegørelse fra familieafdelingen vedrørende den nuværende status på området. - Det er dybt ulykkeligt at se, i hvilket omfang alkoholiserede familier er baggrunden for fjernelser, siger Ole Albæk. schib

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...