EMNER

Truede gæster med pistol

En 35-årig blev så rasende over, at han blev smidt ud fra en fest i Frederikshavn, at han gik hjem og hentede en pistol.

Festen fandt sted i en gildesal på L.P. Houmøllersvej i Frederikshavn. Den 35-årig ville deltage i festen, selv om han ikke var inviteret. Han blev derfor smidt ud ved 1-tiden natten til søndag, men det ville manden ikke finde sig i. I stedet gik han direkte hjem og hentede en pistol. Han vendte straks tilbage til festen, hvor han truede gæsterne med pistolen. Det viste sig dog at være en softgun, og politiet kunne anholde manden.