Nørresundby

Truede med at smide nøgenvideo på nettet

25-årig nordjysk mand lod sig rive med og smed tøjet på Skype

Arkivfoto

Arkivfoto

NØRRESUNDBY:En 25-årig mand fra Nørresundby fortrød sikkert bittert, at han smed tøjet under en samtale med en ukendt kvinde på internettjenesten Skype, for kvinden havde optaget seancen og forsøgte bagefter at presse den 25-årige mand til at betale 3000 kroner, ellers ville hun smide videoen ud på Facebook.

Det fortæller vagtchef Carsten Kjær fra Nordjyllands Politi, men den 25-årige mand ville ikke lade sig presse og anmeldte i stedet kvinden til politiet for afpresning.

Episoden fandt sted natten til tirsdag, hvor manden besøgte datingsitet loveaholics, og der kom han i kontakt med kvinden, og de aftale at mødes over Skype.

- Kvinden begyndte at smide tøjet på Skype, og hun opfordrede ham til at gøre det samme, og han lod sig rive med, fortæller vagtchef Carsten Kjær.

Men efterfølgende sagde kvinden, at hun havde optaget det hele og allerede havde smidt et billede op på Youtube, og hun ville nu offentliggøre videoen med den 25-årige mand på Facebook, hvis han ikke betalte 3000 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst