Truende bankkonflikt kan kaste landet ud i kaos

Ingen kontakt, selv om kun decimaler skiller parterne

AALBORG:Det danske samfund bliver kastet ud i kaos, hvis de strandede overenskomstforhandlinger i finanssektoren ender med åben konflikt fra 1. april. Men så galt går det næppe. Parterne - Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening - var sidst i kontakt 31. januar, og da gik de fra hinanden allerede efter en halv times møde. Bagefter lød det, at der absolut ikke var udsigt til fornyede kontakter. De ansattes organisation, Finansforbundet, afgav første strejkevarsel 20. januar, og på et ekstraordinært landsmøde 28. februar afgøres det, om andet strejkevarsel skal sendes. I så fald kan en konflikt tidligst begynde 1. april. - Men så galt håber vi bestemt ikke, at det går, siger en af de mange bankansatte, der ser til fra sidelinien, nemlig personalechef Bente Kristiansen fra Nørresundby Bank. - Vi læner os op ad organisationerne, som er dem, der forhandler. Konflikten foregår ikke her i huset. Vi passer arbejdet i fred og fordragelighed, som vi plejer, understreger Bente Kristiansen. Hendes opfattelse er, at hvis det mod alle forventninger ender med en åben konflikt, vil den omfatte hele banksektoren: - Det er ikke sikkert, at alle ansatte bliver sendt ud i strejke, men sandsynligvis vil resten blive lockoutet. Men vi ville alligevel ikke kunne arbejde, da konflikten også vil omfatte edb-centralen, pointerer Bente Kristiansen. Store overskud Finansforbundets formand, nordjyden Allan Bang, har samme formodning, men han vil ikke sige, at konflikten ikke kan blive en realitet: - Vi har 100 procent opbakning fra vores tillidsfolk og repræsentantskab, og vi synes på ingen måde, at vores krav er skruet op. Når man ser på, hvad der gives på direktionsgangene, er det ikke urimeligt at vi har krævet, hvad der samlet set vil beløbe sig til 6,72 procent over to år, fastslår Allan Bang. Han peger på, at der er blevet 3500 færre ansatte i sektoren gennem de seneste fire år, og at de tilbageværende må løbe endnu hurtigere end før. Ikke desto mindre har de sidste år skaffet bankverdenen et overskud i omegnen af 20 milliarder kroner før skat: - Derfor vil det ikke tage dem mange dage at tjene de 50 millioner kroner pr. år, som udgør forskellen på vores udspil, påpeger Allan Bang. I procenter drejer problemet sig om, at arbejdsgiverne har tilbudt en lønstigning på sammenlagt 6,13 procent over de kommende to år, mens de ansatte senest har krævet 6,72 procent. For lidt til løn Tilsyneladende er det alene lønspørgsmålet, der skiller parterne. En række bløde punkter omkring ting som mere familievenlige arbejdstider, nedsat tid til ældre medarbejdere og mere fleksibilitet omkring barselsorlov var øjensynligt faldet på plads. Men sådan vil Allan Bang ikke helt udlægge det: - Vi forhandler ikke delforlig, men kun en samlet aftale. Og med den samlede ramme, som arbejdsgiverne har tilbudt, ville der være for lidt tilbage til løn. Hvad modparten mener, står hen i det uvisse. Direktør Steen A. Rasmussen fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening nøjes med at sige, at man ikke fører reelle forhandlinger, hvis man også taler ud ad vinduet. Bankverdenen har ikke været ramt af strejke i nyere tid. Finansforbundet varslede senest konflikt i 1991, men da blev den afværget i sidste øjeblik i Forligsinstitutionen. Ellers er et regeringsindgreb også et sandsynligt scenario, da samfundet lynhurtigt vil gå i stå, hvis bankverdenen ligger stille.