Skolelukninger

Truet landsbyskole indviede nyt hus

Glædens dag i Rostrup - trods noget dystre udsigter

Hurraråbene gjaldede, da borgmester H. C. Maarup klippede snoren til naturfagshuset i Rostrup. Privatfoto

Hurraråbene gjaldede, da borgmester H. C. Maarup klippede snoren til naturfagshuset i Rostrup. Privatfoto

ROSTRUP:- Vi kan ikke råbe Rostrup Skole længe leve mange gange nok! Tidligere skolebestyrelsesformand Niels Erik Poulsens opfordring til de mange fremmødte voksne og især børn stod i kontrast til borgmester H. C. Maarups mere forsigtige trefoldige - og så det lange - hurraråb for Rostrup Skoles nye naturfagshus under indvielsen i går formiddags. Huset på godt 100 kvm.til 1,3 mio. kroner satte gamle Arden Kommune i værk på tærsklen til fjordfusionen. - Rostrup var jo meget hurtige til at melde ud, da regeringen gav tilskudsmuligheder, roste Maarup. Over for skolestruktur og lukningstruede landsbyskoler var den kommunale førstemands læber anderledes sammenknebne. Han fik ellers lejlighed til at synge med på den lokale sangversion af Den Lille Frække Frederik, som i vers fire fastslog, at for skolen er vi glade, så/den skal I se at passe på/det bedste sted for store små/vi håber, at den må bestå. LÆS MERE I NORDJYSKE STIFTSTIDENDE TORSDAG