Hobro

Truet med kniv efter påtale

Dramatisk optrin i Hobro

Det kom til et dramatisk optrin, da en kvinde fra Hobro påtalte, at tre piger havde smidt affald på gaden ud for City Sandwich i Østergade i Hobro. En af pigerne fulgte med kvinden ind i forretningen. Her fandt hun en 15-20 centimeter lang kniv frem fra sin taske. Samtidig truede hun med ordene "jeg snitter dig, hvis der er mere". Pigen forsvandt og politiet blev tilkaldt. Den forurettede kvinde havde dog så travlt, at hun ikke havde tid til at forklare sig nærmere over for politiet. Derfor blev der ikke gjort mere ved sagen.