EMNER

Truet med pistol under skænderi

Politiet med pistolen, som manden efterlod eller tabte. Foto: Martin Damgård

Politiet med pistolen, som manden efterlod eller tabte. Foto: Martin Damgård

NØRRESUNDBY:Et skænderi mellem en 40-50-årig mand og en ung mand af anden etnisk herkomst udviklede sig dramatisk, da den ældste af de to pludselig trak en pistol og truede sin modpart. Skænderiet fandt sted ved McDonalds i Nørresundby. Den 40-50-årige mand flygtede efterfølgende fra stedet på en cykel, inden politiet nåede frem. Manden beskrives som 40-50 år gammel, stor, skaldet og med høreapparat. Han bar hvide murerarbejdsbukser og havde en stor strikhue på hovedet. Manden tabte eller efterlod pistolen på stedet. Baggrunden for bataljen er ikke kendt. Den unge mand, der blev truet, siger ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi, at han ikke kendte den ældre mand, der truede ham.