Politik

Trump forlanger komplet stop af nordkoreansk atomprogram

Donald Trump skal mødes med Kim Jong-un, og her vil han forlange permanent afrustning af regimets atomprogram.

For første gang nogensinde skal en amerikansk præsident mødes med lederen af det nordkoreanske regime.


Det offentliggjorde en sydkoreansk udsending torsdag aften amerikansk tid i Washington. Mødet mellem USA's præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er senere blevet bekræftet af Det Hvide Hus.

Og Donald Trump har blandt andet et særligt punkt på dagsordenen: en komplet afrustning af Nordkoreas atomprogram.

- Kim Jong-un har snakket om en afrustning af atomprogrammet med sydkoreanske repræsentanter - ikke bare en frysning.

- Der er gode fremskridt, men vi fastholder sanktionerne, indtil en aftale er nået. Et møde er ved at blive planlagt!, skriver præsidenten på Twitter.

Han oplyser i øvrigt, at Nordkorea ikke vil gennemføre missiltest inden mødet. Mødet skal efter planen finde sted senest i maj.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst