USA

Trump frygter valgsvindel

Donald Trump markerer sig igen med opsigtsvækkende udtalelser. Denne gang om valgsnyd

Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

USA:Den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump advarer nu om, at valgsvindel vil forære hans modstander Hillary Clinton sejren.

Det skete fredag aften i en tale i Altoona i den store svingstat Pennsylvania i det østlige USA, skriver flere medier.

- Den eneste måde vi efter min mening kan tabe Pennsylvania - og jeg mener det virkelig - er, hvis snyderiet fortsætter.

- For hvis vi svindles ud af dette valg, hvis vi snydes for en sejr i Pennsylvania, som er en så vigtig stat, så ved jeg, hvad det er, som sker her, siger han.

Republikaneren Trump har tidligere hævdet, at nogen planlægger med snyd at fratage ham sejren for at gøre Clinton til præsident.

- Den eneste måde de kan slå os på, og jeg mener det 100 procent, er hvis visse dele af staten snyder, siger han i sin tale i Altoona.

Ifølge meningsmålingerne har Clinton en stor føring i Pennsylvania. RealClearPolitics siger på baggrund af et gennemsnit af meningsmålinger, at hun fører med 49,2 procent mod 40,0 procent.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.