Trump kalder møder med nordkoreanere for meget positive

USA's præsident håber, at møde med Nordkoreas leder kan gennemføres 12. juni, men også muligt det ikke sker.

USA's præsident, Donald Trump, siger, at amerikanske og nordkoreanske embedsmænds møder har været meget positive.

Han håber, det stadig er muligt at mødes med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, 12. juni i Singapore.

Men det er også meget muligt, at et møde ikke vil finde sted, tilføjer han.

Trump fortæller, at han fredag venter at modtage et brev fra Kim.

Udenrigsminister Mike Pompeo har siden onsdag haft møder i New York med Kim Yong Chol, der regnes som den nordkoreanske leders nærmeste medarbejder.

Det har de gjort i et forsøg på at redde det planlagte møde i Singapore.

Trump meddelte i sidste uge, at han har aflyst mødet med Kim, fordi Nordkorea i handling og ord havde vist, at det ikke var klar til at opgive sine atomvåben.

Mødet mellem Pompeo og Kim Yong Chol blev genoptaget klokken 9.00 (15.00 dansk tid) torsdag.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.