Politik

Trump-støtter om muslimsk kongresmedlem: Send hende tilbage

Under et vælgermøde kom præsidentens tilhængere med tilråb, da Trump nævnte kongresmedlemmet Ilhan Omar.

Onsdag holdt præsident Donald Trump vælgermøde i Greenville, North Carolina. Her fik han for alvor de fremmødte op at køre, da han nævnte det muslimske kongresmedlem Ilhan Omar.

Onsdag holdt præsident Donald Trump vælgermøde i Greenville, North Carolina. Her fik han for alvor de fremmødte op at køre, da han nævnte det muslimske kongresmedlem Ilhan Omar.

GREENVILLE:En strid mellem USA's præsident, Donald Trump, og fire kvindelige kongresmedlemmer fik yderligere næring onsdag. Det skete under et vælgermøde i Greenville i delstaten North Carolina.

Trump indledte arrangementet ved at nævne en af de fire kvinder, Ilhan Omar, hvilket fik de mange tilhængere til at råbe i kor:

- Send hende tilbage, send hende tilbage, send hende tilbage.

37-årige Ilhan Omar er muslim og fra Somalia. Hun kom til USA som flygtning i 1997 og blev allerede som barn amerikansk statsborger.

Striden mellem de fire kvinder og Trump opstod, da præsidenten søndag tweetede, at fire kvindelige demokrater i Kongressen "skulle tage hjem og rette op på de fuldstændig ødelagte og kriminalitetsramte lande, de kom fra".

Trump har undgået at nævne kvindernes navne, men ifølge amerikanske medier har det hele tiden stået klart, hvem der er tale om.

Det drejer sig således angiveligt om Alexandria Ocasio-Cortez, Ilhan Omar, Ayanna Pressley og Rashida Tlaib. Af disse er Ilhan Omar den eneste, som er født uden for USA.

Alle fire kvinder er ikkehvide og nyligt valgt til Kongressen.

Under onsdagens vælgermøde kritiserede Trump Ilhan Omar for at være antiamerikansk.

Trump mener blandt andet, at Ilhan Omar har "talt dårligt om modige amerikanere, der forsøger at opretholde fred i Somalia", ligesom at hun ifølge ham "ser ned med foragt på hårdtarbejdende amerikanere".

Præsidentens angreb på de fire kvinder på Twitter søndag fik tirsdag Repræsentanternes Hus til at stemme for at at fordømme Trumps udtalelser.

- Vi fordømmer kraftigt præsident Donald Trumps racistiske kommentarer, der har legitimeret og forøget frygten for og hadet mod nye amerikanere og farvede personer, lød det.

Trump selv mener dog ikke, at hans udtalelser er racistiske.

- Kritikken bekymrer mig ikke, for mange er enige med mig, lød det fra Trump ved et pressemøde i Det Hvide Hus mandag.

/ritzau/dpa

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst