Trump uddeler mad i orkanramt delstat

Orkanen Florence har dræbt mindst 37 mennesker i North Carolina, South Carolina og Virginia siden fredag.

Præsident Donald Trump var onsdag med til at uddele mad og trøstende ord i en baptistkirke i New Bern i North Carolina, som er blevet ramt af oversvømmelser i forbindelse med orkanen Florence, som har kostet mindst 37 mennesker livet. Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix

Præsident Donald Trump var onsdag med til at uddele mad og trøstende ord i en baptistkirke i New Bern i North Carolina, som er blevet ramt af oversvømmelser i forbindelse med orkanen Florence, som har kostet mindst 37 mennesker livet. Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix

Præsident Donald Trump var onsdag med til at uddele mad og trøstende ord i en baptistkirke i New Bern i North Carolina, som er blevet ramt af oversvømmelser i forbindelse med orkanen Florence, som har kostet mindst 37 mennesker livet.

Trumps kortege kørte gennem en del af katastrofeområdet, hvor der svømmede sofapuder, madrasser og væltede træer rundt i de oversvømmede gader.

Trump udvekslede ord og håndtryk med mange af ofrene, da han gik ned gennem en gade, hvor det flød med ødelagte møbler, grene og affald.

- Amerika sørger sammen med Jer, sagde præsidenten, da han var med til at uddele hotdogs og kram til ofrene for naturkatastrofen.

Trump blev grundigt briefet om ødelæggelserne og nødhjælpsindsatsen i området af blandt andre North Carolinas guvernør, Roy Cooper.

- Vi står 100 procent bag stormofrene, erklærede Trump.

Cooper sagde, at orkanen Florence har haft følger, som det er svært at fatte. Orkanen har fået skylden for op mod 40 omkomne i North Carolina, South Carolina og Virginia, siden den gik i land fredag.

Guvernøren bad om effektiv hjælp med et minimum af bureaukrati, og han understregede, at mange landmænd i delstaten har lidt store tab, og at et stort antal mennesker har mistet deres hjem.

North Carolinas guvernør kalder orkankatastrofen for et "mareridt, der ikke vil slutte".

- Jeg ved, det var svært at forlade hjemmet, og det er endnu sværere at vente og spekulere på, om der overhovedet er et hjem, når man kommer tilbage, siger han.

Blandt de omkomne er en tre måneder gammel baby, der blev dræbt, da et træ landede oven på en campingvogn i delstaten.

Før Trumps ankomst var et ældre ægtepar blevet fanget på loftet i deres hus i New Bern i 17 timer, før de blev reddet i sikkerhed. I mellemtiden var huset blevet fyldt med vand.

- Vinden hamrede mod vores hus, og jeg tænkte bare, at hvis taget røg af, så ville det være ude med os, fortalte 71-årige Patricia Dixon efterfølgende.

/ritzau/AP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.