Trump udvider undersøgelse af FBI for ageren under valgkamp

Intern vagthund i justitsministeriet skal undersøge både justitsministeriets og FBI's ageren under USA-valg.

Ritzau
Mandag var FBI's direktør, Christopher Wray, og vicejustitsminister Rod Rosenstein på besøg hos præsident Donald Trump i Det Hvide Hus. Foto: Reuters/Carlos Barria
Politik 21. maj 2018 22:55 - Opdateret 22. maj 2018 08:08

Efter et møde med FBI's direktør, Christopher Wray, og vicejustitsminister Rod Rosenstein har USA's præsident besluttet at se nærmere på FBI's og justitsministeriets handlinger relateret til præsidentens valgkampagne.


Det meddeler Det Hvide Hus.
- På baggrund af et møde med præsidenten har justitsministeriet bedt tilsynsmyndigheden (Inspector General, red.) om at udvide den aktuelle undersøgelse til at omfatte enhver uregelmæssighed relateret til FBI's og justitsministeriets taktik under Trumps valgkampagne, skriver Det Hvide Hus.
Mandag var Wray og Rosenstein på besøg hos Trump.
Donald Trumps stabschef, John Kelly, vil aftale møder med FBI, justitsministeriet, efterretningsfolk og ledende kongresmedlemmer for at gennemgå klassificeret information omhandlende FBI's ageren under præsidentvalgkampen i 2016.
/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...