Trussel om massakre på norsk skole

TROMSØ:En trussel om en massakre mod en skole i den nordnorske by Tromsø bliver taget meget alvorligt, selv om skoleinspektør Ivar Odd Størkersen ved Kongsbakken videregående skole vurderer, at der kan være tale om en meget grov og dårlig spøg. I går blev skolen lukket, efter at Aftenposten havde givet skolen et tip om en netside med klare trusler om en massakre på skolen. Inspektøren kontaktede politiet og lukkede skolen, da han blev bekendt med truslen./ritzau/NTB