Tryg lander nyt milliardplus

I årsregnskabet for 2017 leverer Tryg en bundlinje, der mindede meget om resultatet i 2016

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

KØBENHAVN:Forsikringskoncernen Tryg kom ud af 2017 med et fornuftigt resultat uden de store dikkedarer.

Det viser selskabets regnskab, der er blevet offentliggjort tirsdag morgen.

Tryg landede et resultat før skat på 3,2 milliarder kroner i 2017, og det minder meget om resultatet for 2016, som her lå 19 millioner kroner lavere.

Det forsikringstekniske resultat endte på 2,8 milliarder kroner. I 2016 leverede Tryg 2,6 milliarder kroner på samme post.

Årsresultat vækker glæde hos ledelsen, fortæller administrerende direktør Morten Hübbe i regnskabet.

- Vi fortsætter med at have en positiv vækst for hele koncernen, der igen primært er båret af den danske privatforretning.

- Og så glæder vi os over, at vi for første gang i mere end ti år på samme tid ser en positiv kundeudvikling for forretningsområderne Privat og Erhverv i alle nordiske lande, siger han.

I december kunne Tryg fortælle, at man opkøber forsikringsselskabet Alka for en samlet købesum af 8,2 milliarder kroner.

Handlen forventes gennemført i første halvår 2018 og har derfor ikke haft påvirkning på regnskabet for 2017.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.