Lokalpolitik

Tryg nattesøvn under sorte tage

Omstridt lokalplan umulig at administrere efter, mener rådmand

HASSERIS:Beboerne i de mange bevaringsværdige huse i Hasseris, der har skiftet tag uden at få lov af Aalborg Kommune, kan sove trygt om natten. Det er ikke målet at tvinge dem til noget, men det er målet at følge lokalplanen. Det slår teknisk rådmand Henrik Thomsen (SF) fast, før byrådets tekniske udvalg i dag skal drøfte den omstridte lokalplan. Lokalplan 05-037 blev vedtaget i 1996 efter fem års forarbejde. Meningen var at bevare det karakteristiske villakvarter mellem Klostermarksskolen og Bundgaardsvej i den vestlige del af Aalborg, blandt andet ved at undgå en kraftig fortætning. Den del er lykkedes, mener Henrik Thomsen, men samtdig har udviklingen vist, at lokalplanen ikke duer som værktøj: - Den er ikke præcis, og derfor kan vi ikke administrere efter den, siger rådmanden. Han kalder direkte lokalplanen for håbløs at administrere: - Og det er endnu mere håbløst, når folk ikke engang søger om tilladelse. - Det har en væsentlig signalværdi, hvad Teknisk Udvalg beslutter sig for i denne sag. Vi risikerer, at borgerne får den opfattelse, at det ikke har konsekvenser at overtræde en lokalplan. Spørg om alt Lokalplanen udpeger samtlige huse i kvarteret fra før 1940 som bevaringsværdige. Dem er der cirka 650 af, og ejerne af dem må ikke foretage udvendige ændringer uden kommunal tilladelse - ikke så meget som et nyt vindue, et plankeværk eller et nyt tag. Den aktuelle debat blev udløst af et nyt tag: En boligejer på Kong Christians Allé fik afslag på at skifte til sortglaseret tegltag. Han gik rundt i kvarteret og fandt godt 30 andre ejendomme, der havde lagt sådan et tag op. Den liste sendte han til teknisk forvaltning, der siden har konstateret, at omkring det halve ikke havde fået tilladelse til at skifte tag. Og uanset hvad der sker, så skal de husejere få lovliggjort deres ændringer, understreger Henrik Thomsen. Men lokalplanens bestemmelser gælder alle udvendige forandringer ved de bevaringsværdige huse, og dermed er resultatet reelt blevet en fastfrysning af tilstandene i foråret 1996, selv om det ikke var meningen. - Der står ikke præcis, hvad man må og ikke må. Det betyder, at vi ikke har et ordentligt plangrundlag, mener Henrik Thomsen. Nye planer Men et sådant grundlag bør skaffes, understreger han. Derfor skal Teknisk udvalg drøfte en handlingsplan, der blandt andet vil betyde, at den nuværende lokalplan erstattes af enten en ny samlet eller en række mindre lokalplaner, der så kan følge den nuværende opdeling af kvarteret i 31 områder. De nye kan laves, efterhånden som der bliver behov. En eller flere nye lokalplaner vil gøre det muligt at vurdere bevaringsværdien - og så kan det skrives ind i planen, hvordan husene kan føres tilbage mod det oprindelige uden at det kræver dispensation. - Så kan vi også få gjort noget ved den svaghed i den nuværende lokalplan, at huse bygget efter 1940 ikke er omfattet. Der er mange nyere huse, der også er bevaringsværdige, blandt andet Solbyen, understreger Henrik Thomsen.

Forsiden