Tryghed, ansvar og optimering

KONSERVATIVE:Vi kan vist godt blive enige om, at Konservative har været igennem nogle turbulente år. Der har været en masse fnidder (i mangel af et bedre ord), personsager, og en presse, der bestemt ikke har ligget på den lade side. Personligt mener jeg, at der er opstået en irriterende tendens i dansk politik, hvor det nærmest er blevet kutyme at hagle et forslag fra den anden fløj ned, inden det overhovedet er blevet diskuteret igennem eller har fået lov til at virke. I kølvandet følger der så en personlig mudderkastning, som jeg personligt ikke finder den politiske scene værdig. Når det så er sagt, må jeg også indrømme, at Konservative, i lang tid, ikke har været gode nok til at fortælle danskerne, når de har fået noget gennemført. Og samtidig er både Konservative, og stort set alle andre på Borgen, blevet mestre i at svare bredt - nej, jeg vil hellere sige meget bredt, når de bliver spurgt om noget relativt simpelt. Hvornår har vi sidst hørt en politiker sige ordene: "Det ved jeg faktisk ikke - men giv mig et par dage, så skal jeg undersøge sagen."? Det er som om, at den enkelte politiker tror, at han eller hun kommer til at virke dum, hvis ikke de har et svar på de spørgsmål der bliver stillet. Derfor ender det tit med, at der bliver spurgt i Øst og svaret i Vest, hvilket netop virker fordummende. Jeg skal være den første til at indrømme, at alt den polemik, der har været omkring Konservative, fik mig til at overveje mit medlemskab. Jeg var godt træt af at se alle de tågesvar og interne fejl, der blev begået. Men jeg blev enig med mig selv om, at jeg hellere ville forsøge at vende situationen for det parti, jeg altid har stemt på. Jeg ville tage et ansvar og deltage aktivt i arbejdet med mit parti og forsøge at fremme de klassiske konservative holdninger. Derfor stiller jeg op til Folketinget for Konservative i Nordjylland. Der er tre nøgleord, jeg finder interessant at nævne: Tryghed, Ansvar og Optimering. Tryghed er vigtigt, specielt når vi taler om de små ydresamfund, som jeg godt kan forstå, føler sig glemt engang imellem. Vi skal passe på, at længere responstid for politi og brandvæsen, lukning af skoler og arbejdspladser samt dårlig infrastruktur ikke fjerner den tryghed, vi gerne skulle have i ydreområderne og driver den almindelige borger tættere på storbyen. Det er nemmere at tage beslutningen om at flytte - end det er at tage beslutningen om at flytte tilbage igen. Det er vigtigt for mig, at vi får den enkelte borger til at tage et ansvar. Jeg har desværre på fornemmelsen, at det er blevet lidt for nemt at række hånden ud og forvente at få noget uden selv at gøre noget. Måske er vi blevet for forvænte - måske endda forkælede. Når noget ikke går godt, så er det nemt at sige, at det er det offentliges skyld - eller at det må det offentlige da betale. Jeg gik i skole i Skagen i 80'erne og starten af 90'erne. Vi havde respekt for vores lærere, og vi vidste, at vi skulle altså præstere for at få gode karakterer, så vi ikke fik en skideballe i skolen og derhjemme. I dag har jeg set flere eksempler på, at forældre bare giver folkeskolen skylden, hvis ikke deres børn er gode nok. Men samtidig ser jeg også en folkeskole, der mange steder har tendens til at vælge en løsning, der straks kalder på specialklasser eller indlæringsproblemer. Naturligvis er der forskel på børn - det er klart, sådan har det altid været, og sådan vil det altid være. Men jeg husker også fra min egen skoletid, at når vi blev undervist af lærere, der brændte for deres fag og brugte humor og indlevelse i deres undervisning - så fulgte alle med, og alle fik noget ud af undervisningen. Det ser jeg efterhånden meget sjældent i folkeskolen i dag. Kan man som forældre ikke tillade sig at stille krav til dette, hvis man samtidig, på hjemmefronten, giver sig 100 % for at hjælpe sine børn med skolearbejdet? Hvis vi tager et ansvar derhjemme, så smitter det forhåbentlig også af på andre, og giver en bedre harmoni. Er det det, som forældre vil i dag - eller vil de hellere være venner og veninder med deres børn? Er det blevet for nemt at give skolerne skylden, for på den måde at undgå konflikten i hjemmet? Det håber jeg ikke - for vores børn er vores fremtid - det er dem, der skal tage over efter os andre. Vi skylder dem derfor at tage et ansvar, ikke bare overfor skolen, men også i sportsklubben eller musikskolen. Mit sidste nøgleord er "optimering". Jeg mener, at der er rigtig mange elementer i vores hverdag, der fungerer rigtig godt. Der er dog også ting, der fungerer mindre godt - og det er her, vi skal optimere. Grunden til, at jeg bruger ordet optimere og ikke ordet ændre, er simpelthen fordi, at en ændring, som regel indebærer noget radikalt - hvor en optimering er mere detaljeret. Vi har set store tiltag, som f.eks. politireformen, der ikke umiddelbart fungerede optimalt. Danskerne blev hurtigt utålmodige, fordi der var flere elementer i reformen, der måske ikke virkede så hurtigt, som planlagt. Det kunne være de menneskelige omstillinger i processen - et punkt det aldrig er nemt at spå om. Nu er det dog tydeligt, at reformen er ved at finde sin plads. Der er dog ting, der trænger til at blive optimeret, og det bliver vi nødt til at gøre. Jeg mener personligt, at det administrative personale er en overset faktor i den nuværende løsning. Man nedskærer med rund hånd på kontorerne og vil bruge pengene på flere betjente. Men det manglende personale i administrationen gør, at betjentene skal bruge mere tid bag computeren - og så er vi lige vidt. Mit forslag er derfor, at vi skal beholde det nuværende antal betjente og i stedet få flere kontorfolk bag skrivebordene. Så får vi betjentene på gaden, og folk der har forstand på kontorarbejde til at lave deres arbejde. Det er en gylden regel i erhvervslivet, altid at optimere arbejdsprocessen, så folk laver det, de er bedst til, så den pågældende proces er optimal. Sådan skal det også være hos politiet. Men udover at højne antallet af ansatte i administrationen, så vil implementeringen af IT være en afgørende faktor for, at det kommer til at fungere, både menneskeligt og økonomisk. Det skal vel og mærke være gennemtænkte IT-løsninger, så vi ikke render ind i enorme uforudsete omkostninger. Implementeringen af IT i den offentlige sektor er en faktor, der af mange er overset og kun forbindes med øgede omkostninger. Men faktum er, at gøres det rigtigt, så kan der spares enorme summer ved at lade teknologien afhjælpe de forskellige arbejdsprocesser. Det samme gælder i folkeskolerne, hvor elever mange steder sidder med både hard- og software, der for længst er udtjent. Det er ikke godt nok, og det skal der rettes op på. Her til slut er det vigtigt for mig personligt at fastslå, at jeg stille op for Konservative, fordi jeg tror på de klassiske grundholdninger i konservativ politik. Men jeg mener også, at vi engang imellem må kigge os selv grundigt efter i sømmene og ikke være bange for at tage ansvaret for at optimere i egne rækker. Det gælder både de politiske partier, erhvervslederen, arbejderen, den enlige mor og familien Danmark.