Skattepolitik

Tryghed?

VENSTRE:Kære Torsten Schack Pedersen, du skriver, at vælgerne kan være trygge ved Venstre. 1. Skattestoppet er for længst dødt. Det har vi jo set med stigende afgifter på diverse ting. 2. Hvorfor fortæller du ikke, at Venstre lader skatten stige med 21 mia. kr.? Ellers kan jeres 2020-plan jo ikke lade sig gøre. 3. I har lige startet kampagne mod S-SF om, at skatten vil stige til det uendelige, hvis de kommer til. I lader selv skatten stige. Det hører vælgerne ikke noget om. Fortæl dog hele sandheden i stedet for at pakke den ind i vat.