Frederikshavn

Tryk den af på 20 minutter

Unge bands på scenen

Unge bands og solister får nu mulighed for at vise, hvad de kan, når Ungdomsnetværket i Frederikshavn Kommune for anden gang afholder “20 Minutes of Fame”. I år er der 12 bands, der benytter sig af muligheden for at give den fuld gas med deres musik og deres optræden. Til at slutte af spiller det lokale band Smoking Guns, som i den grad forstår at sætte en fest i gang, og er perfekte til at slutte en god dag med god musik af. Arrangementet blev afholdt første gang 2008, og finder i år sted i aften i Maskinhallen med start kl. 17.