En 21-årig mand fra Frederikshavn er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Lørdag begik han røveri mod guldsmedeforretningen Birgitte Munch, der ligger i Danmarksgade i Frederikshavn.
Ifølge Nordjyllands Politi trådte den 21-årige mand ind i forretningen, mens han viftede med en pistol. Under røveriet gik han tæt på en af butikkens kunder, hvorefter han trykkede af på pistolen, som gav et smæld. Til alt held var der dog kun tale om en attrap, oplyser vagtchef Per Vagn Nielsen.
Den 21-årige truede sig til et ur, hvorefter han stak af.
Vidner fulgte efter
Snarrådige vidner fulgte efter den 21-årige, og kunne derfor let lede politiet i den rigtige retning. I Markedsgade i Frederikshavn fik politiet stoppet den 21-årige mand, som formentlig var påvirket af narko. Han blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør. Han er sigtet for røveri, og han har erkendt at stå bag røveriet.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.