Detailhandel

Trykket stemning i Hanstholm Centret

De mange tomme facademeter går hårdt ud over stemningen i Hanstholm Centret

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jesper Olesen er ved at indrette bowlinghallens gamle lokaler til cykelsmed, restaurant, kiosk og ti¿er-butik, som han håber vil trække nogen af de forsvundne kunder tilbage til centret.

Denne formiddag er det Celine Dions længselsfulde stemme, der fra centrets højtaleranlæg runger mudret gennem de næsten mennesketomme gange. I den tidligere bowlinghal finder vi Jesper Olesen mellem cykler, spillemaskiner og byggematerialer. I hjørnet er han ved at lægge parketgulv, så hans cykelbutik kan komme over i mere permanente omgivelser allerede i næste uge. Han håber, nyhedsværdien vil tiltrække flere mennesker. - Der sker for lidt i centret. Der er alt for få kunder til at skabe stemning, siger den unge mekanikeruddannede forretningsmand, der godt ved, hvad årsagen er. - Alle de tomme lokaler gør, at folk ikke gider komme herud. De har fjernet en stor indkøbsmulighed, så nu laver folk alle deres indkøb i Thisted, siger han med henvisning til de tomme lokaler med papir bag ruderne, hvor SuperBest før lå. ¿Helt dødt¿ Situationen er heller ikke blevet bedre af, at SuperBrugsens flytning til SuperBests lokaler er blevet forsinket. - Stemningen er helt klart trykket, nu hvor der er gået så lang tid, siger Jesper Olesen, der tror på, at det hele bliver bedre, når den store SuperBrugsen åbner i sine nye lokaler i løbet af foråret. Det mener Berit Julia Frost Pedersen også. Hun ejer tøjbutikken Butik Julia længere inde i centret. - Jeg ville ønske SuperBrugsen snart fik det lavet. Det er lidt kedeligt med sådan en lang facade, der står tom, siger hun og tilføjer, at hun både havde en god julehandel og udsalg: - Folk er kommet alligevel, selvom det har været lidt trist. Værre er det gået ud over centerbageren. - Vi har helt sikkert mistet kunder. Det har været helt død, siger Katya Sørensen, medejer af Center Bageriet, efter at have langet to cacaosnitter over disken.