EMNER

Tryllekunstner kommer i kirkens fredagsklub

SINDAL:På fredag den 7. januar starter Bykirkens fredagsklub op efter en længere julepause, og det foregår både i kirke og sognegård. Efter starten i kirken med den nye præst Line Kjær Jørgensen er der nytårshygge med tryllekunstner Theis Olsen, og Sanne og Majbrit laver konkurrencer med børnene, der kommer. Klubben er for 3-12 årige, og i løbet af vinteren tilbydes aktiviteter som billedkunst, at lave et fastelavnsris og at lave sine egne forårs- eller påskekort. Sæsonen afsluttes 18. marts med en fest i sognegården. Klubben er åbne for nye medlemmer.

Forsiden