Ålbæk

Tryllespejlet i Aalbæk er solgt - husk gavekortene

AALBÆK:Marie Brix har med udgangen af februar måned solgt sin forretning Salon Trylle-Spejlet og Deluxe Skønhedspleje, og derfor opfordrer hun nu kunderne til at indfri gavekort til forretningen. - Der er heldigvis mange, der har brugt at forære gavekort hertil, og de skal altså benyttes, inden jeg lukker og overdrager forretningen til min afløser, som endnu ikke vil have sit navn frem, fortæller Marie Brix. - Jeg vil gerne takke for ni spændende år med modeshows, bryllupsmesser, inspirationsaftner, før/efter fotos, udebehandlinger, Aalbæk Sjøw, tekniker for Schwarzkopf, Klinik Deluxe opstart. - Alt det og meget mere er det blevet til gennem årerne. En kæmpe stor tak til alle trofaste kunder og forretningsforbindelser, og sikke en opbakning, I altid har givet mig, siger aalbækkeren. Nu er det tiden til at søge nye udfordringer. Wellness branchen kalder. Det er blevet min store lidenskab. Jeg er i fuld gang med at tage uddannelsen som Zoneterapeut, hvilket jeg også vil komme til at beskæftige mig med i fremtiden.