Tryllestaven svunget over Harry selv

FILM Harry Potter og Fangen fra Azkaban Harry Potter er ved at blive voksen og følsom. Og det klæder ham. Du kan høre det allerede på strygerne i filmmusikken under de første indledende billeder. Det nye Potter-univers er meget mørkere, mere truende og dystert, og hovedpersonerne Potter og skolekammeraterne Ron og Hermione er spillet langt mere nuanceret og vedkommende, end vi tidligere har set. Det lover godt for Potterseriens udvikling - og det må vi vel godt kalde den, nu da vi er nået til nummer tre i rækken - at der også er blevet bedre plads til mere menneskelige følelser. Forståelig angst for det ukendte truende, pubertetsoprør og spirende interesse for det modsatte køn - midt i alle de flotte visuelle effekter. Men Harrys første kys har vi altså stadigvæk til gode. Som sædvane foreskriver, er Harry meget mod sin egen vilje sendt på sommerferie hjemme hos sin ulidelige plejefamilie Dursleys. Harry keder sig. For når han er ude i virkelighedens verden, må han ikke bruge magi. Og Potter har da også næsten holdt sin tryllestav i ro hjemme hos adoptivforældrene på Ligustervænget. Indtil den uforskammede tante Petunia kommer på besøg. Hun gør alt, hvad hun kan for at ydmyge Harry, men da tanten også spotter og håner Potters far som arbejdsløs drukkenbolt, går det galt. Drengen med det lynformede ar i panden kan sine trolddomsbesværgelser og forvandler ubesværet tanten til en støt voksende spærreballon. Oh, salig og sød er hævnen... Harry stikker af hjemmefra, bliver samlet op af den magiske natbus og kørt til pubben "Den utætte Kedel" , hvor han snart får at vide, at den livsfarlige troldmand, Sirius Black, er flygtet fra Azkaban fængslet. Black er den første, som nogensinde er kommet forbi fængslets skræmmende vogtere, Dementorerne, og endnu mere skræmmende er det, at Sirius var involveret i drabet på Harrys forældre og nu er han tilsyneladende ude på at slå Harry ihjel. I hvert fald danner troldekostskolen Hogwarts snart rammen for stadig flere uhyggelige og uforklarlige hændelser, da Harry & Co. vender tilbage til troldebøgerne og de nye lærere. Og det gør ikke stemningen bedre, at Ministeriet for Magi har sat de skræmmende fængselsspøgelser med iskulde i hjerte og hænder til at bevogte alle indgange til skolen. Der er rigtig mange ting at glæde sig over i det nye Potter-opus. Helt overordnet har det tilsyneladende været ikke så lidt af et kup at få en helt ny instruktør til at tolke og omforme Potter-universets magi til levende billeder. Navnet er Alfonso Cuarón. Han er mexikanskfødt og kendt for den Oscar-nominerede "Y Tu Mamá Tambien". På dansk "Og din mor" og den handler om to 17-årige venners drømme om sex, der pludselig får kød og blod i form af en 28-årige sensuel kvinde, som overraskende takker ja til deres tilbud om at komme med på badeferie. Hvor den foregående instruktør Chris Columbus næsten havde for travlt med at overgå sig selv og imponere sit publikum med den ene hæsblæsende special effect efter den anden, har Cuarón fundet en fin balance mellem realisme og eventyr. Der er mere ro på, og det betyder, at der både bliver bedre plads til godt skuespil, og samtidigt kan tilskueren nyde alle de visuelle rutsjeture og computeranimationen uden at blive helt forpustet. De unge - troldlærlingetrioen, som vi allerede kender den - er blevet bedre skuespillere. Både Daniel Radcliffe, Rupert Grint og Emma Watson spiller med langt mere troværdighed og indlevelse, end vi tidligere har set. De nytilkomne "voksne" skuespillere er også gode. Ingen kan vel for alvor erstatte Richard Harris, der døde af kræft, som skolens livskloge rektor, professor Dumbledore, men karakterskuespilleren Michael Gabon løfter arven med værdighed. Gary Oldman gør det også pænt som Sirius Black, men egentlig er Davis Thewliss finere castet som den nytilkomne professor Lupus. Den nye lærer underviser i eksamensfaget "Forsvar mod Mørkets Magter", og Thewliss forstår elegant og umærkeligt at portrættere en rar mand, som nemt vinder Harrys fortrolighed samtidig med, at vi aner, at der er et eller andet lusket ved ham. Og Emma Thompson er ganske vidunderlig, som den hippieforvirrede troldkvinde, der underviser i spådom i teblade og krystalkugle. Skuespillet er således blevet styrket, men samtidigt er der også blevet plads til mange fine detaljer. Onskabsfulde trolddomsbøger, syngende korfrøer og den magiske dobbeltdækkerbus understøtter eventyret og så er Hippogrifen - den flyvende rovfuglehest - bare herlig at opleve for første gang. Lidt af magien ved den her film består selvfølgelige også i, at "Fangen fra Azkaban" er den hidtil mest velskrevne og velkomponerede i Rowlings planlagte syvbindsserie. Med et par solide overraskelser gemt oppe i ærmet. Og så er flere af filmens scener skudt udendørs on location, hvor det storladne skotske landskab kommer rigtigt til sin ret. Samtidigt sørger filmen omhyggeligt for at genskabe det der kaminhyggebillede af det britiske samfund,som vi forestiller os det så ud, før verden for alvor gik af lave, da Anden Verdenskrig brød ud. Den tredje Potter er foreløbig den bedste, vi har set. Flot på billedsiden, godt komponeret, godt spillet og meget mere vedkommende end tidligere. Jo, den magiske tryllestav er blevet svunget over drengen med det lynformede ar i panden. Harry er vokset med sit publikum, og det er godt for både dem og Harry. Bent Stenbakkenbent.stenbakken@nordjyske.dk "Harry Potter og Fangen fra Azkaban" USA, 2004. Instr: Alfonso Cuarón. To timer, 21 min. Till. o. 11 år. Danmarkspremiere i blandt andet Aalborg, Frederikshavn, Hadsund, Hjørring, Thisted, Års, Nykøbing Mors. PS: Spring ikke den lange rulletekst med kreditering over - du skal da lige have filmens sidste to replikker med.