TSI rykket ned under stregen

STENUM: TSI, Stenum serie 4 i fodbold måtte indkassere et nederlag på 3-4 hjemme til oprykningsaspiranten Hirtshals, og da samtidig naboklubben GVL, Løkken besejrede Skibsby-Højene med samme cifre, er det TSI der forud for sidste spillerunde har overtaget den tredje nedrykningsplads. Et kvarter ind i kampen sendte Thomas Maintz ellers TSI-holdet på vinderkurs med et mål til 1-0, men fem minutter før pausen fik Hirtshals udlignet til 1-1 på et straffespark begået af Lars Kjærsgaard. I de første 45 minutter var TSI det farligste hold, og burde havde scoret yderligere to-tre mål. 10 minutter ind i anden halvleg bragte gæsterne sig på 2-1, men fem minutter senere udlignede Thomas Maintz med sit anden mål til 2-2 for TSI-holdet. Midt i halvlegen scorede Hirtshals to mål med fem minutters mellemrum, og bragte sig hermed foran 4-2, inden Lars Kjærsgaard med et kvarter tilbage reducerede til 3-4. P.S.