Udland

Tsipras til partifæller: Bak op eller jeg udskriver valg

En støtteordning til kriseramte Grækenland splitter regeringspartiet, og det kan ende med græsk valg før tid.

Hvis den græske premierminister, Alexis Tsipras, ikke kan bevare sit parlamentariske flertal i forbindelse med det videre arbejde med at gennemføre lovede reformer, så skal grækerne snart til stemmeurnerne igen.

Sådan lyder en melding fra premierministeren onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg er den sidste person, som vil have valg, hvis jeg havde det nødvendige parlamentariske flertal til at komme igennem den fireårige valgperiode.

- Men hvis jeg ikke har et parlamentarisk flertal, er vi tvunget til at afholde valg, siger Tsipras i et interview med radiostationen Sto Kokkino ifølge Reuters.

Oprøret i Tsipras' bagland har ulmet, siden premierministeren tidligere i juli indgik en aftale med de resterende 18 eurolande om en tredje støtteordning til kriseramte Grækenland.

En forudsætning for at gå i gang med forhandlingerne om støtteordningen var, at den græske regering ad to omgange skulle indføre en række reformer og lovændringer senest 22. juni.

Ved en afstemning i parlamentet nægtede 36 ud 149 regeringspartiet Syrizas parlamentsmedlemmer at støtte deres premierminister. Det tvang Tsipras til at finde sit flertal med hjælp fra oppositionspartierne.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst