Udland

Tsunami-varsler i Asien efter jordskælv

Skælv i 33 kilometers dybde skete ud for Filippinerne. Der er frygt for efterfølgende tsunami.

Tsunami-varsler i Asien efter jordskælv

Der er udstedt tsunami-varsler for Indonesien, Filippinerne, Japan, Belau og Taiwan samt andre lande efter et skælv på 7,9 ud for Filippinerne, skriver internationale nyhedsbureauer med henvisning til USA's geologiske overvågningscenter.

Jordskælvet skete klokken 14.47 dansk tid og fandt sted i 33 kilometers dybde omkring 139 kilometer øst for byen Sulangan.

Der blev også udstedt tsunamivarsler for Guam og Papua New Guinea samt Hawaii, mens en skærpet overvågning blev sat i værk for en række øgrupper.

Varslingscentret advarer om, at Indonesien kan vente at blive ramt først, hvis der er opstået en tsunami-bølge.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.