Naturkatastrofer

Tsunamien i bakspejlet

Fem år efter Helvedet brød løs i Thailand

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Gaderne i Phuket da vandmasserne havde trukket sig tilbage. Privatfoto

- Ens hoved er ikke helt det samme efter sådan en oplevelse. Jeg har lært, hvad livet er værd og har lært at sætte pris på, hvor heldig jeg har været. Citat: Johnny Studsgaard. For fem år siden op- og overlevede den 41-årige frederikshavner tsunamien, den kæmpemæssige flodbølge, som 2. Juledag 2004 ramte store dele af Sydøstasien og dræbte omkring en kvart million mennesker. Johnny Studsgaard var i Phuket i Thailand sammen med veninden Mai og hendes to børn, sønnen David, der dengang var seks år, og datteren Dar på 15 år. - Vi havde købt en billigrejse til Thailand, hvor vi skulle være i 14 dage. Vi rejste hjemmefra den 23. december og landede i Thailand den 24. om morgenen, husker Johnny Studsgaard. Reddet af en rundkørsel 26. december, da katastrofen skete, var de fire gået ned på strandpromenaden på Karon Beach neden for hotellet, hvor de boede. - Vi ville videre til Bangkok og gik ned for at ordne billetterne, da den første bølge kommer. Det var en mindre bølge, der pjaskede noget vand op på kørebanen, men det mærkelige var, at havet så pludselig trak sig 30-40 meter tilbage, fortæller Johnny, der med det samme fik en fornemmelse af, at et eller andet var helt galt. - Min sjette sans sagde mig, at der var noget på vej. Mai stod som en stenstøtte, og jeg kunne se på de lokale thaier, at de var forvirrede og ikke vidste, hvad der var galt. Uden helt at vide hvorfor tager Johnny 6-årige David under armen og pigerne i hånden og løber op på den nærmeste forhøjning, en lille bakketop i en rundkørsel. Herfra ser de den enorme flodbølge komme tromlende med biler, motorcykler, solvogne, parasoller og havemøbler i sit kølvand. Vandet fosser op gennem hovedgaden og river alt omkuld. - Vi kravlede op på en bænk på toppen af rundkørslen og undgik akkurat vandmasserne fra bølgen, der var fire-fem meter høj, fortæller Johnny, der stadig husker larmen af vandmasserne og knust glas fra butiksruderne, der blev splintret af tsunamien. Billeder på nethinden Johnny Studsgaard har stadig billeder på nethinden af desperate mennesker, der blev flodbølgens bytte. En mand, der klamrer sig til sin solvogn og nærmest surfer på flodbølgen. Børn, der skriger og fortvivlede råber på hjælp. Og surrealistiske scener med børn, der få minutter senere samler levende fisk op på gaden, da vandet har trukket sig tilbage. - Karon Beach var ikke blandt de hårdest ramte områder. Bygningerne blev stående. På hotellet, hvor vi boede, stod vandet op gennem toiletterne, men selve bygningen tog ikke skade, fortæller Johnny, der nåede at ringe hjem og orientere sine forældre, inden telefonforbindelserne brød sammen. Forsinket reaktion i DK Hjemme i Danmark varede det længe, før katastrofens omfang gik op for folk. Johnny fik for eksempel en sms fra en gammel skolekammerat, som var til julebal i Møllehuset. - Han jokede med, om jeg nu havde været på bordel og havde startet et jordskælv. Det siger lidt om, at de herhjemme ikke var klar over, hvad der var sket, siger Johnny Studsgaard. I timerne efter tsunamien blev befolkningen evakueret af frygt for flere flodbølger. - Vi kom til et kloster oppe i bjergene, hvor vi fik mad og vand og søgte kontakt til nogle af de andre skandinaver. Tomme sæder i flyet Sent om aftenen lykkedes det Johnny, Mai og de to børn at komme med et fly til Bangkok, hvor de besøgte Mais familie. Flyturen hjem til Danmark var også en speciel oplevelse. - Flyet til Thailand var helt booked op, men nu var der mange tomme sæder og mange passagerer med forbindinger og tydelige skader efter tsunamien, siger Johnny, der selv pludselig blev ringet op af en kriminalbetjent og fandt ud af, at han stod på politiets liste over savnede og efterlyste personer. Johnny Studsgaard har efterfølgende været i Thailand én gang om året, og selv om han var blandt de heldige, der overlevede, har katastrofen mærket ham for livet. - Mit temperament og min personlighed har ændret sig. Jeg bliver let ophidset, hvis jeg oplever andre opføre sig urimeligt. For eksempel, hvis nogen skaber sig over ubetydelige ting. Jeg lært at prioritere og sætte pris på livet.