EMNER

TUBA holder reception

HIRTSHALS: TUBA Hirtshals hedder et frivilligt og anonymt behandlingstilbud til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer, og som har problemer som følge heraf. Der er foreløbig tale et toårigt projekt, der i 2003 satser på at modtage ca. 20 unge fra Hirtshals og omkringliggende kommuner. Projektet gik i gang ved nytår, og nu er man klar til den mere officielle åbning. Det sker ved en reception i Sund By Hirtshals i morgen eftermiddag, når en række gæster, bl.a. lederen af TUBA Danmark Alex K. Nielsen, Alice Thorup fra Foldbjergcenteret, socialudvalgsformand Arne Jensen, børne- og kulturudvalgsfoprmand Ole Albæk har meldt sig som indlægsholdere. Der vil desuden komme gæster fra amtet, Hirtshals Kommunes Misbrugsråd, socialudvalg, børne- og kulturudvalg samt ansatte i forvaltningerne. Der fra i år TUBA-projekter i København, Århus og Hirtshals. Det positive erfaringer fra Blå Kors-projektet TUBA København, der siden 1997 har drevet terapi og rådgivning for Unge Børn af Alkoholmisbrugere, der nu har ført til spredning af denne behandlingsform, foreløbig til Århus og Hirtshals. Som leder af TUBA-Hirtshals er ansat sundhedsplejerske og familieterapeut Lene Skjelbo. schib