Redningsvæsen

Tue Isaksen hjalp danskere hjem fra Libanon

Beredskabet i Hobro er meget mere end gule ærter til Ambu-festen

Tue Isaksen var lørdag på dyrskuet i Hobro - kun få timer efter hjemkomsten fra krigshærgede Libanon. Foto: Jens Morten

Tue Isaksen var lørdag på dyrskuet i Hobro - kun få timer efter hjemkomsten fra krigshærgede Libanon. Foto: Jens Morten

HOBRO:Kontrasten er til at tage at føle på. Fredag morgen kom kredsleder for beredskabsforbundet i Hobro, Tue Isaksen, Skjellerup, hjem efter godt en uges arbejde med at hjælpe danske flygtninge hjem fra krigsramte Libanon. I et døgn var han udstationeret i Beirut og ydede umiddelbar krise- og praktisk hjælp til danskerne, der blev evakueret efter de israelske angreb. I dag sidder 30-årige Tue Isaksen og får styr på logistikken forud for det lokale beredskabs medvirken i Open by Night i Hobro på fredag. Tue Isaksen studerer psykologi ved Aalborg Universitet og er i fuld gang med at skrive speciale om krisepsykologi med fokus på den første indsats lige efter, at katastrofen er sket. Så de syv dage på Cypern og et enkelt døgn Beirut har været en ekstrem lærerig praktikperiode. På landsplan har beredskabsforbundet mulighed for at sende omkring 500 mand ud, når det brænder på med krig og naturkatastrofer rundt om i verden. Beredskabet i Hobro kan sende 10 mand af sted, og da Tue blev spurgt, om han ville være med til at organisere evakueringen fra Libanon, sagde han straks ja. - Jeg landede på Cypern kl. 02.10 torsdag nat og kl. 02.15 var jeg i arbejde. Først kl. 9 tjekkede jeg ind på mit hotel, og kl. 11 var jeg i arbejde igen, Da jeg blev spurgt, om jeg ville med til Beirut og være med til at organisere første trin i hjemsendelsen sagde jeg også straks ja til det, fortæller Tue, der har det fint efter at have været tæt på liv og død. - Det har gjort et stort indtryk, og jeg har lært, at man aldrig kan planlægge en redningsindsats 100 procent hjemmefra. - Noget af det første, vi lærer i beredskabet er, at det er vigtigt, at folk får konkrete beskeder, så de ved, hvad der skal ske med dem. F.eks. at der kommer et fly kl. 14, og så kan de komme hjem. - Men sådan er virkeligheden bestemt ikke. Her må vi forsøge at få struktur på kaos og kan måske fortælle, at der kommer et fly, men ikke præcis hvornår. Som i vores tilfælde, hvor vi måtte nødlande med et fly med 380 passagerer, der havde været igennem en helt masse og så endelige troede, at de var på vej i sikkerhed, var det lige ved at være for meget for nogle af dem, der havde været undervejs i mange dage og endelig troede, at nu var de på vej hjem og i sikkerhed. Ud over en beredskabsstyrke på 8-12 mand bestod det danske redningshold af politifolk, læger og sygeplejersker samt en kristepsykolog. Mandskabet var både på Cypern og i Beirut og blev løbende skiftet ud, så præcis hvor mange, der var involveret i opgaven, kan Tue Isaksen ikke sige. - Der var nok at lave, arbejdsdagen var på 24 timer efterfulgt af to timers søvn, men alt klappede og fungerede hurtigt og så effektivt som muligt, fortæller Tue, der selv blev mest berørt af af kontakten med børnene og med folk, der var flygtet fra Libanon i 80’erne, men nu var vendt tilbage med et nyt håb, der så igen er bristet. - Det var hårdt at se den skuffelse og frustration, som de var udsat for, men til gengæld var det personligt meget rørende at opleve, hvordan folk bagefter kom hen og takkede os for hjælpen. Det var tydeligt, at de var meget glade for, at vi havde været der, tilføjer Tue, der kan bruge erfaringer og oplevelser i sin afsluttende opgave på universitetet. I det år, Tue Isaksen har været kredsleder for beredskabsforbundet i Hobro har han arbejdet meget for at ændre folks opfattelse af beredskabets arbejde. - Nåe, det er dem, der laver gule ærter til Ambufesten, siger folk, men vi laver altså alt muligt andet, tilføjer Tue, der også er i gang med at lave et nyt køkken til de lokale beredskabsfolk.