Voerså

Tumult på skolen i Voerså

Et mindre drama fandt tirsdag sted på Stensnæsskolen i Voerså, da en elev fra de større klasser gerårede ud i noget tumult og optrådte truende. Opdateret kl. 08.35.

Med i trusselsbileldet hører, at eleven var i besiddelse af en kniv omend den efter oplysninger til NORDJYSKE ikke var fremme i den givne situation. Men der er øjensynlig flere, der har været bekendt med at eleven bar kniv. Et par eksterne støttepædagoger forsøgte at overmande drengen, som på vej ud ad indgangsdøren slog hovedet ind i glasset i døren - han stak dog af fra de to og fortsatte hjem. For at undgå, at der opstod en farlig situation blev en del af eleverne bedt om at gå ned i den anden ende af skolegården - enkelte gik ind i klasselokalerne. Ingen kom noget til under episoden, der havde sit udspring i, at eleven følte sig alt for tæt dækket op af sine støttepædagoger.