Udland

Tunesien: Ung mand dræbt i voldelige sammenstød

Voldsomme optøjer i Tunesiens hovedstad dræber en og sårede mindst 14.

Tunesien: Ung mand dræbt i voldelige sammenstød

Sammenstød mellem politi og salafister i Tunesiens hovedstad, Tunis, har dræbt en ung tunesisk mand og såret mindst 14 andre. Blandt de sårede er 11 politibetjente.

Det skriver Tunesiens indenrigsministeriet i en officiel udtalelse.

- Under sammenstødene blev 11 politibetjente fra sikkerhedsstyrken såret. Tilstanden hos en af dem er alvorlig. Ud over de 11 betjente er tre demonstranter også blevet såret under optøjerne, står der i udtalelsen.

Nyhedsbureauet i Tunesien har identificeret det unge offer som 27-årige Moez Dahmani.

Sammenstødene skete efter, at salafist-bevægelsen Ansar al-sharia fortalte sine tilhængere at samle sig i nærheden af hovedstaden forud for bevægelsens årlige kongres.

Det skete på trods af, at Tunesiens regering havde forbudt Ansar al-sharia at afholde kongressen.

Regeringen har tidligere udtalt, at bevægelsen har "vist foragt for statslige institutioner, opildnet til vold og udgør en trussel mod den offentlige sikkerhed".

Ifølge Ansar al-sharia er bevægelsens talsmand, Seifeddine Rais, nu blevet anholdt. Det vides dog endnu ikke, hvordan anholdelsen konkret lyder.

For nylig indledte den tunesiske regering jagt på de islamistiske i forbindelse med en større aktion.

Der har været en kraftig stigning i de islamiske gruppers aktiviteter siden revolutionen i januar 2011, hvor eks-præsident Zine El Abidine Ben Ali blev afsat.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.