Tung arv efter 1968

Som optaget af historiens gang – og af at læse vores daglige avis – var det interessant at få NORDJYSKE Stiftstidendes tillæg (11.5.) om 1968

Alt gammelt er ikke dårligt – og alt nyt ikke godt. Forsker i skolehistorie, Susanne Wiborg, taler om vor danske folkeskole, som andre lande gerne vil kopiere? I de seneste år er der skrevet meget om, at danske børn ikke kan læse! Jeg vil rose min gode, stråtækte børneskole i Sebber fra 1930-37 med en lærer og en lærerinde. Det var bestemt ikke "den sorte skole" og ingen brug af spanskrør. Siden 1968 har der ofte lydt nedsættende ord om os med kun syv års skolegang. Så rinder mig i hu min mors gode lærdom, at vi ikke måtte kalde nogen dumme, for så var vi selv dumme. Professor Steen Hildebrandt udtaler, at samfundet har brug for '68-værdierne. I 1968 kom vort første barn fra Farstrup Centralskole og fortalte, at der ikke blev holdt morgensang og bøn. Jeg klagede, men fik det svar, at børnene ikke ville synge. Dette faldt tilbage på læreren, der nok var mærket lidt af '68-ånden. Vi forældre blev ikke spurgt. I Sebber-St. Ajstrup Pastorat forlangte pastor Husum i 1965, at forældre, der ville have deres børn døbte, skulle love at gå i kirke 12 gange årligt. For år tilbage hørte vi i Haubro et foredrag af lektor Jacobi, Aarhus Universitet, der fortalte, at hans studenter ikke kendte historien om Abraham, Isak og Jacob. Før Ranum Seminarium blev nedlagt, var der indført ny undervisningsreform, gående ud på, at seminaristerne skulle gå til forelæsning som på universiteterne. Lektor Karl Nielsen skrev da en kronik i avisen og fortalte, at havde han vidst, at ingen børn kom til hans time, kunne han også være blevet hjemme. I 1965 var vi til Askov Højskoles 100 års jubilæum og hørte der fra lokale folk om alt det øl, der blev kørt hen til skolen. Få år efter måtte skolen lukket et halvt år og elevalderen hæves. Siden er ølproblemerne ikke blevet mindre. Foret par år siden udtalte rektor, at på RUC måtte lukke cafeterierne i undervisningstiden. Kunne vore universiteter ikke indføre alkoholforbud i stedet for rygeforbud? Vi husker også hashrygerne på Kulturministeriets trapper. Hvad har narko ikke skabt af elendighed? Fristaden Christiania forstod vi heller. 60'erne blev betegnet som glade og med bedre økonomi. Men for os bønder var årene bestemt ikke glade. Da måtte i tusindvis af landmænd gå ind på fabrikkerne for at overleve. Folketingskandidat Schou Beck fortalte her i skolen, at alle partier i Folketinget - Venstre indbefattet - ønskede endnu flere landmænd ind på fabrikkerne. Men dette måtte ikke komme offentligt frem! Efter 1972 gik mange bønder fra hus og hjem, fordi de efter konsulenters råd optog lån til 20 pct. renter. Nu har vi her i landet fået den skøre idé om oplevelsesindustri - mens millioner af mennesker sulter. Trods al vor velstand, som ikke gælder alle, går mine bekymringer på, hvorfor vi har børn og unge, der raserer en hel bydel i København, togvogne, fodboldkampe m.m.? Er det, fordi de og deres forældre her efter 1968 ikke i folkeskolen har lært bibel- og danmarkshistorie eller lært at synge vore salmer og danske sange? Og derfor mangler den åndelige velfærd, ståsted, som kunstner Bjørn Nørgaard efterlyser. Og så citerer jeg endnu engang vor bondemand fra Valsted, der kort efter 1968 sagde, at hvis vi fornægter kristendommen, går vores kultur til grunde. Kunne vore mange forskere ikke gå ud og tage hånd om vore forsømte børn og unge og hjælpe alle vore sports- og spejderklubber med flere frivillige hænder fremfor at skrive lange afhandlinger om alt og ingenting?