Arbejdsløshed

Tung kontrol af regler

{ AALBORG: Hos Jobcenter Aalborg skal de ikke kun klargøre de arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere til arbejdsmarkedet. De bruger også timer på kontrol. I et referat til kommunens beskæftigelsesudvalg fra 14. august fremgår det, at alene administrationen af den nye 300-timers-regel har krævet hele 1800 mandskabstimer, selv om 300-timers-reglen er trådt i kraft så sent som 1. april i år. Den nye regel omfatter ægtepar på kontanthjælp og betyder, at begge ægtefæller fremover skal have haft mindst 300 timer ordinært arbejde inden for de seneste to år. Hvis det ikke er tilfældet, bortfalder den enes kontanthjælp. I Aalborg Kommune var der 1. april 423 ægtepar - eller 846 personer - der potentielt kunne blive ramt af 300-timers-reglen. Alle har nu fået deres arbejdstimer gennemgået. Resultatet er, at 29 personer har mistet deres kontanthjælp, heraf har 18 et andet statsborgerskab end dansk.