Tung symbolik

Tidligere prinsesse – nu grevinde – Alexandra har i en årrække fungeret som protektor for Kunstmuseet Arken på den københavnske vestegn.

Kunst 1. september 2008 06:00

Som protektor har Alexandra forestået åbningen af flere af Arkens udstillinger. Men i forbindelse med Arkens ny udstilling synes Grevinde Alexandra at spille en endnu mere fremtrædende og direkte aktivistisk rolle. Kigger man på Alexandras personlige biografi, hersker der næppe tvivl om, at Alexandra har inspireret omegnsmuseet til sin ny satsning. Efterårets store udstilling på Arken hedder "Begærets triumf" (Arken Museum for Moderne Kunst, 6. september 2008 til 11. januar 2009), og denne titel synes ikke udelukkende at henføre til den konkrete udstillings fremvisning af dansk og international surrealistisk kunst. "Begærets triumf" kan også siges meget tydeligt at pege tilbage mod Alexandras privatliv på en meget direkte og utilsløret måde. Denne antagelse bliver man yderligere ansporet i, når man nærstuderer Arkens pressemateriale. I materialet kan man for eksempel læse, at de udvalgte kunstnere på udstillingen "fokuserer på det erotiske og sanselige i både naturens verden og i hverdagsgenstande". Desuden udstiller Arken den danske surrealist Wilhelm Freddies berømte værk Sex-paralysappeal (normalt på Nordjyllands Kunstmuseum). Freddies værk består af en kvindebuste med en rødlig tissemand malet på den ene kind, et reb om halsen og to vinglas hængende skødesløst på brystet. Man skal ikke være nogen stor freudianer for at trække en lige linje fra Sex-paralysappeals erotiske, humoristiske og farlige undertoner til den tidligere prinsesses privatliv. At Arkens udstillingskurator, museumsinspektør Dorthe Rugaard Jørgensen, har vovet at trække denne linje er bestemt noget af en overraskelse i en dansk kunstverden, der normalt er kendetegnet ved sin bornerthed. Helt overbevist om kurator Rugaard Jørgensens bevidste sammenkobling af royalt privatliv og surrealistisk kunst bliver man, når man læser museets omtale af surrealisternes såkaldte "automattegninger", der også udstilles i rigt mål på den kommende udstilling. Om "automattegningerne" lyder det: "I automattegninger lader kunstneren instinkterne styre pennen og giver dermed det ubevidste frit løb." Hvad "pennen", "instinkterne" og "det ubevidstes frie" løb dækker over i denne sammenhæng kræver næppe yderligere uddybning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...