Tung teenager forlænger

Aalborg ishockey vedligeholder fødekæden med ny langtidskontrakt

Lasse Jul Korsgaard - her i en slutspilskamp mod Rødovre - har forlænget med Aalborg Ishockey ¬ Foto Claus Søndberg

Lasse Jul Korsgaard - her i en slutspilskamp mod Rødovre - har forlænget med Aalborg Ishockey ¬ Foto Claus Søndberg

AALBORG:18-årige Lasse Jul Korsgaard har skrevet under på en tre år lang aftale med Aalborg Ishockey. Forwarden duperede det aalborgensiske hockeypublikum med sin tunge fysik og sin uimponerede tilgang til det hurtige spil, da han blev rykket op og spillede fast på førsteholdet i den forgangne sæson. - Det er altid dejligt, når én af vores egne bryder igennem. Og det gjorde Lasse i sidste sæson, hvor han spillede mange kampe, og jeg er overbevist om, at han kan lægge yderligere til på sit niveau allerede i den kommende sæson, siger direktør Frederik Åkesson fra Aalborg Ishockey. - Jeg er glad for kontrakten og ser frem til at udvikle mig og forhåbentlig komme til at tage større ansvar. Og så må vi da også meget gerne vinde et mesterskab indenfor de kommende år, siger Lasse Jul Korsgaard. Ud over Lasse Jul Korsgaard har René Espersen og Mathias Christensen også har skrevet under med Aalborg Ishockey A/S – begge på to-årige kontrakter.Alle tre spillere er et produkt af egen avl.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.