Aalborg

Tunge ben efter træningslejr

JELS: Sidste sæsons DM-sølvvinder i duathlon, Aksel Nielsen fra Aalborg Triathlon Klub, nåede lige akkurat hjem fra træningslejr på Lanzarote tidsnok til at være med i sæsonens første landevejsstævne. Det foregik i Jels i Sønderjylland, hvor duathleterne skulle gennemføre fem km løb, 38 km cykling og 5 km løb. Aksel Nielsen var hurtigst på den første løbetur, men så hævnede det stressende rejseprogram sig. Han blev sat tilbage på cykelturen og fik med næstbedste tid på den afsluttende cykeltur kun hentet lidt af det forsømte, så han sluttede på femtepladsen i tiden 1.40,06 timer, tæt fulgt af klubkammeraterne Hans Jørgen Bach, Carsten Straszek og Jens Nielsen, der blev henholdsvis nr. 6, 8 og 10. Om 14 dage afvikles årets DM i duathlon, hvor ATK håber at kunne gøre sig gældende både individuelt og for hold. aare