Udland

Tunge republikanere støtter Obama i Syrien-krisen

Præsident Obama får støtte til planen om militæraktion mod Syrien fra flere ledende republikanere.

Tunge republikanere støtter Obama i Syrien-krisen

John Boehner, formand for Repræsentanternes Hus i USA's forbundshovedstad, Washington DC, støtter præsident Barack Obama i krisen om Syrien.

Boehner, der er republikaner, siger, at han vil støtte Obamas plan om en militæraktion mod Syrien på grund af angrebet med kemiske våben i den syriske hovedstad, Damaskus, den 21. august.

- Jeg vil støtte præsidentens opfordring til aktion, siger han efter et møde i Det Hvide Hus med Obama, der er demokrat, lyder det fra Boehner.

USA giver præsident Bashar al-Assad-regimet skylden for det kemiske angreb, der ifølge USA kostede 1400 mennesker livet.

Når nogen bruger kemiske våben, så kræver det et svar, og kun USA har kapaciteten til at standse Assad, siger Boehner.

USA's allierede må vide, at USA er klar, når det er nødvendigt, siger han videre.

Mandag aften gav en anden ledende republikaner sin støtte til Obamas plan om en aktion mod Syrien.

Det var senator John McCain, som også sagde, at det vil være en katastrofe, hvis Kongressen stemmer nej til Obama.

Præsident Obama siger, at han vil lade Kongressen stemme om, hvorvidt USA skal svare militært på angrebet med kemiske våben i Damaskus.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst