Tungen klar til nye opgaver

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

<b>Lotte Andreasen Struijk sammen med forsøgsperson Martin Nøhr Nielsen. Han er med til at teste systemet med 9 taster i ganer. Der skal også testes, hvordan det fungerer med 18 taster - og senere måske endnu flere. Foto: Janus Jacobsen</b>

AALBORG:Prøv at lade tungen tage en tur på bagsiden af tænderne. Både foroven og forneden - og ganske langsomt, for der er en mening med galskaben. Opgaven går ud på at tælle, hvor mange tænder der er. Det er ikke let, men det kan lade sig gøre. Hvis de er der alle sammen, så skulle der gerne være 28. Der vil også være dem, der når helt op på 32. Det er de mennesker, der har fået deres visdomstænder - og har fået lov til at beholde dem. Og med denne demonstration af, hvor følsomt og fleksibelt et værktøj tungen egentlig er, er der ikke ret langt til et laboratorium på Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Aalborg Universitet. Her forskes der intenst i at udnytte denne fleksibilitet, så tungen kan overtage noget af det arbejde, vi ellers normalt bruger hånden og fingrene til. Vi vil nok aldrig komme til at slå søm i med tungen, men mindre kan også gøre det. På computerskærmen foran Martin Nøhr Nielsen står der ni bogstaver. De ni bogstaver viser, hvordan de taster, der repræsenterer bogstaverne, er anbragt på den ganebøjle, han har i munden. Til hverdag læser Martin Nøhr Nielsen sundhedsteknologi på universitetet, men i dag har han indtaget rollen som forsøgskanin. Han lægger gane og ikke mindst tunge til den forskning, der vil gøre det betydeligt lettere for alvorligt handicappede at komme i kontakt med omverdenen. For tasterne i ganen er i virkeligheden et lille tastatur. Og på tungen har han fået limet en lille metalkugle, der gør det meget let at aktivere tasterne. Let at lære - I starten føltes det en lille smule umuligt. Den føltes meget stor i munden selve ganebøjlen. Men efter en times tid - måske to timers træning - føltes det allerede meget nemmere, fortæller Martin Nøhr Nielsen, da han er blevet befriet for bøjle og ledninger. Sammenligningen med at skrive sms’er på en mobiltelefon er ikke helt ved siden af. - Det føles stort set på samme måde. Efter lidt øvelse har man dannet sig et internt kort i hovedet over, hvor de ni knapper er. Og når man så har øvet sig, giver det sig selv, hvor man skal placere tungen. Med lidt træning kan det sagtens læres, og jeg tror faktisk, at man kan lære at skrive lige så hurtigt som på en mobiltelefon. Det er svagstrømsingeniør Lotte Andreasen Struijk, der har udviklet systemet. Hun er ansat som forskningslektor på SMI - Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet. Hendes projekt med det orale tastatur blev i 2003 udnævnt som talentprojektet af Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd, og som talentforsker har hun fået sin løn og udstyr betalt i tre år af rådet. Adgang til nettet Hun ser store muligheder i tastaturet, hvor det er folk med svære bevægelseshandicap, der vil kunne få store glæde af det nye tastatur. Alene i Danmark er der 3000 rygmarvsskadede, og hvert år får yderligere 130 en skade på rygmarven. Omkring halvdelen af dem er tetraplegikere, d.v.s. de er lammede i både arme og ben. - De får mulighed for at bruge tungen til at skrive på computer. På den måde får de adgang til internettet, hvor de kan kontakte venner. Og de kan måske få sig en uddannelse og endda et job, siger Lotte Andreasen Struijk. - Tungen er velegnet, fordi den er utrolig fleksibel. Vi kan udpege alle vores tænder med den. På den måde får man mulighed for at have en hel masse sensorer i munden. I princippet kunne man have hele alfabetet, og så på den måde få en meget høj skrivehastighed, siger hun Om det bliver et helt alfabet, der støbes ind i ganebøjlerne er ikke helt afklaret. Der kommer det antal, som forsøgene viser er mest praktisk. Det orale tastatur vil kunne bruges til at styre mange andre ting end en computer. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænsen. - Vi håber at få det brugt til f.eks. at styre kørestole også, og måske andre hjælpemidler i et hus. Det kan være elektrisk køkkenudstyr. Det kan måske være elektrisk legetøj til børn og alarmer, hvis der er et eller andet, der går galt og man får brug for at tilkalde hjælp, siger hun. Klar om et års tid Det orale tastatur er ikke nogen helt ny opfindelse. Der har været en amerikansk udgave, men den var langt mindre effektiv end den nordjyske. I den amerikanske version blev tungen brugt til at trykke på nogle kontakter i ganen. Men tungen er blød og breder sig lidt ud, når der trykkes til, så der var ikke plads til så mange taster i munden. Samtidig kunne man komme til at aktivere de trykfølsomme taster ved et uheld. Ved at sætte en lille metalkugle på tungen er det ikke længere nødvendigt at trykke til, med tungen. Spændingsforskellen, når metallet rammer kontakten, er nok. Lotte Andreasen Struijk regner med at en enkel udgave af systemet kan være klar til produktion om et års tid. - Det, vi mangler, er at få gjort systemet trådløst. Det er selvfølgelig ikke meningen, at man skal have ledninger ud af munden, siger hun. - Og så skal vi have fundet ud af, hvordan den her metalenhed skal implementeres i tungen. Det skulle gerne kunne klares ved hjælp af en lille indsprøjtning.

Breaking
Politiet advarer efter brag i Aalborg: Hold jer væk fra disse flasker
Luk