Trafikulykker

Tunnel- rør lukket i en time

AALBORG: Det nordgående rør i Limfjordstunnelen var i går eftermiddag lukket i en over en time på grund af et færdselsuheld. Mens Falck ryddede op i østrøret, blev trafikken nordpå ledt over i vestrøret. Uheldet skete, da føreren af en firhjulstrukket Chrysler mistede styringen. Han havde en trailer efterspændt, der var lastet med en bil. Vogntoget kom i slyng ned ad bakke, og nede i bunden af tunnelen væltede firhjulstrækkeren rundt og landede på taget. De tre personer i bilen slap dog alle uskadte. Traileren var lastet med en nyere Porsche, der skulle køres nordpå til en autoforhandler. Trods vælteturen landede den dyre bil på hjulene og fik kun lidt skader i fronten. Til gengæld blev det trækkende køretøj totalskadet. term