Koldby

Tunnelrør forsinker byggeriet ved Koldby

Oddesundvej ved Koldby vil blive spærret i uge 45 - der etableres omkørsel.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tunnelen bliver anlagt vinkelret på Oddesundvej, der på det sted har tre spor.

Forsinket levering af tunnelrør betyder nu, at den bebudede lukning af Oddesundvej ved Kolby udskydes til uge 45. Det lå ellers i kortene, at vejen skulle blive lukket i efterårsferien. Ingeniør Allan Nørhave fra Thisted Kommunes drifts- og anlægsafdeling fortæller, at - efter at have samlet hele tunnelrøret - vil grave Oddesundvej op for at lægge røret ned. Tunnelen har en bundlængde op knap 29 meter og måler knap 21 meter i toppen Selve røret er ca. 3,5 meter højt og 3,7 meter bredt. Tunnelen bliver anlagt vinkelret på Oddesundvej, der på det sted har tre spor. Formålet med tunnelen er at øge trafiksikkerheden for skolebørn og andre trafikanter, der ikke er trygge ved at passere den stærkt trafikerede Oddesundvej i krydset Tøttrupvej/Limfjordsgade. Nå vejen spærres af i uge 45 bliver der etableret omkørsel via Vestervigvej, Algade og Ved Parken. Samtidig med at entreprenørmaskinerne går i gang med tunnelarbejdet ved Koldby, vil Thisted Vand gå i gang med at forny kloakken under Limfjordsgade.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst