Tur i mosen på skemaet

På Moseby Skole løber eller går alle næsten fire km hver morgen og det giver fællesskab og ro.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En glad elev årgang 1956, Vagn Andersen, Brovst, kom uopfordret med skulpturen.

Morgentur i mosen og en skudefuld havregryn med rosiner giver koncentrerede elever. Idrætslærer Gitte Matzen, Moseby Skole, mindes emneugen, da flere klasser skulle arbejde i grupper i skolens gymnastiksal. - Ingen forsøgte at kravle i ribberne og vi behøvede ikke at hæve stemmen en eneste gang, fortæller hun. Til daglig har skolen ingen mulighed for at servere havregryn. Men morgenmotion er en selvfølge. Hver dag minus fredag begynder kl. otte med en tur i mosen, undtaget om vinteren, hvor den står på svømning. Voksne og børn kan løbe, gå eller slentre op imod fire km på tværs af klassetrin. Der er frit valg. Motionsbølgen ruller på andet skoleår og den har forlængst taget naboen, den såkaldte Landsbyordning med børnehave og skole-fritidsordning, med sig. Der er kun en flisegang på 1,35 mellem skole og Landsbyordningen. Men samarbejdet er tættere. Udregningen er Lis Stadsvolds. Hun er leder af Landsbyordningen og i en arbejdsgruppe om idræt og sundhed. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende's Jammerbugt-sektion onsdag.