Tur til Astrid Lindgrens Småland

Esben Heine
Kalmar er én af de byer, der besøges. Arkivfoto
Sverige 20. marts 2007 05:00

BRØNDERSLEV: Foreningen Norden i Brønderslev har planlagt et rejsetilbud til alle interesserede. Turen, der går til Sverige, kommer til at foregå den første uge i september. Turen går med Frederikshavn-Gøteborg med hurtigfærge og videre til Kalmar by, hvor deltagerne indkvarteres på hotel. Der bliver opsamling i Brovst, Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn. Den første dag er der tur til blandt andet Astrid Lindgreens elskede Småland. Næste dag er målet blandt andet Nordens største borgruin, Borgholm. Der bliver besøg på det svenske kongepars sommerslot med park, ”Solliden”. På tredjedagen er der byrundtur i Kalmar og gennem stadsparken til slottet, der er placeret på en odde i Kalmarsund. Den fjerde dag er der tur til Blekinge med ”Brømsebro” og den gamle fæstningsby ”Kristianopel”. Femte dag er målet Öland. Turen går til sydøen over stensletten ”Store Alvaret”. Den sidste dag går turen gennem Blekinge og Skåne til Lund, hvor der er besøg i blandt andet domkirken. Rejseleder er Knud Søndergaard fra Taars. Axel Schade understreger, at der skal ske tilmelding snarest.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...