Tur til Costa Brava

Nogle af de spillere som skal en tur til Spanien i efterårsferien. Privatfoto.

Nogle af de spillere som skal en tur til Spanien i efterårsferien. Privatfoto.

En flok spændte U 14 drenge med trænere, ledere og forældre tager fredag 14. oktober turen mod Spanien for at deltage i den internationale fodboldturnering "Trofeo Malgratense".

Der deltager i år 27 spillere, 2 trænere, 2 ledere samt 5 forældre. Der er tilmeldt to hold i turneringen, hvor drengene skal møde hold fra andre lande. Turen foregår med bus fra FIF Klubhus fredag morgen og med hjemkomst fredag 21. oktober om eftermiddagen. En stor oplevelse venter dem alle, hvor turen også vil være meget fokuseret på det sociale sammenhold. Drengene skal under opholdet på besøg på FC Barcelonas Stadion "Camp Nou". Ud over fodboldturneringen er det nok den oplevelse de glæder sig mest til. For nogle er det første gang de besøger så stort et stadion, og andre glæder sig bare igen til at besøge et kæmpestadion. Om de skal opleve andre ting i Barcelona vides ikke endnu, da turneringsprogrammet endnu er ukendt.

Turen finansieres dels ved egenbetaling, og ved tilskud fra FIF’s Støtteforening og FIF Fodbold. Drengene og deres forældre har selv været ude at arbejde for at skaffe de fornødne midler. De har ryddet op i Kildeparken efter Karneval og "Vi Elsker 80’erne", og 12 voksne var vagter ved karnevalets optog.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Værtshus holdt ulovligt åbent: Ejer står til stor bøde - for anden gang
Luk