Turbo på forskning

For de lande, der som Danmark har ambitioner om at blive førende vidensamfund, er let adgang til ny viden fra udlandet en vigtig forudsætning. Det er en forudsætning, fordi mere end 98 pct. af ny viden netop ”produceres” i udlandet. Viden er blevet en vare, der handles og flyttes på tværs af landegrænser. Virksomheder og universiteter er sammen med nutidens studerende og forskere ofte meget globalt orienterede. De flytter sig og etablerer samarbejder på tværs af landegrænser. For de medarbejdere, virksomheder og universiteter, der i stigende grad baserer deres konkurrenceposition på evnen til at levere ydelser med et højt videnindhold, er denne udvikling helt afgørende. Det er vigtigt, at f.eks. danske universiteter og virksomheder har let adgang til at gå i partnerskab med verdens videncentre - især de centre, hvor banebrydende forskning finder sted. Vi skal simpelthen være dér, hvor det sker. Videninstitutioner og virksomheder skal have mulighed for at bygge bro til kolleger i verdens videncentre for it, design, nanoteknologi, o.s.v. Det er baggrunden for, at Videnskabsministeriet og Udenrigsministeriet for kort tid siden har åbnet Danmarks første ”viden-ambassade” i Silicon Valley, USA. Et innovationscenter, der netop skal bygge bro mellem danske og amerikanske virksomheder, investorer og forskningsmiljøer. Centret er sat i gang som et pilotprojekt, og har med medarbejdere fra både Danmarks Eksportråd, Videnskabsministeriet, danske studerende og lokalansatte den muskelkraft, der skal til for at komme godt fra start. Det er mit klare mål, at vi inden for en kort årrække skal åbne ti sådanne fremskudte videncentre som forposter verden over. Vi overvejer i øjeblikket steder som Shanghai, London, Tokyo og Singapore. Forudsætningen for, at vi kan bytte viden med udlandet, er imidlertid, at vi har noget banebrydende og attraktivt at bytte med. Det er bl.a. baggrunden for, at regeringen netop har igangsat den største investering i viden i nyere tid med milliarder til forskning, innovation og uddannelse. Som led i velfærdsforligt er det aftalt, at investeringerne skal øges, således at vi i 2010 investerer knap 18 milliarder kroner årligt i viden mod godt 12 milliarder kroner i dag. På kort sigt skal nogle af midlerne bruges på flere ph.d.-stipendiater. Det er mit mål, at Danmark i 2010 når op på minimum 2400 ph.d.-studerende årligt mod godt 1.600 i dag. Allerede i 2007 forventer vi 100-200 flere pladser. Samtidig skal det være mere attraktivt at starte en forskerkarriere, og derfor vil vi også afsætte midler til flere såkaldte post.docs. På kort sigt handler det også om at sikre forskningsinfrastrukturen - både for naturvidenskab, humaniora og samfundsfag. Det giver ikke mening at poste milliarder i forskning, hvis ikke laboratorier, apparaturer, it-databaser og registre er tidssvarende. Et skøn viser, at universiteterne alene sidste år investerede 100 mio. kroner i forskningsapparatur. Dette beløb vil regeringen som minimum fordoble. Regeringens klare mål er at udvikle Danmark til et førende videnssamfund. Men vi må ikke tro, at flere midler til forskning og uddannelse gør det alene. Det er bestemt vigtigt, men det handler også om at være til stede, hvor det sker i udlandet. Derfor sætter vi turbo på både forskningsinvesteringerne og på internationaliseringen. [ Helge Sander er videnskabsminister og folketingsmedlem for Venstre i Aalborg Øst og Vest.